At skifte arbejdsstilling kræver ikke nødvendigvis et nyt skrivebord eller en stol med mange indstillinger. Valget afhænger først og fremmest af dine opgaver, pladsen omkring dig og muligheden for at ændre arbejdsform i løbet af dagen. Et hæve-sænkebord giver andre muligheder end et fast bord, og en gående telefonsamtale stiller andre krav end koncentreret skærmarbejde. Sammenlign derfor løsningerne ud fra den arbejdsdag, du faktisk har, frem for at vælge udstyr efter antallet af funktioner.
Skift arbejdsstilling med et fast bord eller et hæve-sænkebord
Et fast skrivebord kan fungere fint til siddende arbejde, hvis bordhøjden passer til dig og din stol. Til gengæld kan du ikke uden videre tage tastatur og skærm med op i ståhøjde. Et stillingsskift kræver derfor typisk, at du forlader bordet og laver noget andet. Du kan hente en udskrift, tale med en kollega eller læse et dokument ved en højere bordplade.
Med et hæve-sænkebord kan du fortsætte den samme opgave, mens du ændrer bordhøjden. Det er relevant, hvis store dele af dagen foregår foran skærmen. Undersøg dog bordets højdeinterval. En model, der ikke kommer langt nok ned, kan være upraktisk for en person, der ikke er så høj, selv om bordet har elmotor og hukommelsesknapper. Træ, metal og plast indgår i mange skriveborde, og ved nyindkøb kan du undersøge Svanemærkets krav til møbler på miljoe-maerket.dk
.
Vælg efter arbejdsform og mål frem for funktioner alene. Går du allerede meget rundt mellem opgaverne, kan et fast bord være tilstrækkeligt. Arbejder du derimod ved den samme skærm i længere perioder, giver højdejustering flere muligheder for at skifte stilling ved skrivebordet.
Kontorstol eller aktiv stol til siddende opgaver
En almindelig kontorstol med ryglæn og justerbar sædehøjde giver mulighed for at indrette en fast siddende arbejdsplads. Du kan læne dig tilbage under læsning og sidde længere fremme, når du skriver. Se efter, om sædedybden passer, og om armlænene kan indstilles, så de ikke støder mod bordkanten. Mange knapper er ikke i sig selv et tegn på, at stolen passer til dig.
En aktiv stol eller en ståstøttestol har ofte mindre støtte og lægger op til en anden siddestilling. Den kan bruges som supplement ved et højt bord, men bør vurderes ud fra den konkrete opgave. Skal du redigere et langt dokument eller arbejde præcist med musen, foretrækker du måske et ryglæn frem for et sæde, der bevæger sig.
Prøv begge typer med dine normale arbejdsredskaber. Fem minutter i et udstillingslokale siger mindre end en afprøvning, hvor du både skriver, læser og deltager i et videomøde. Aftal om muligt en prøveperiode, før du vælger en ny type stol til hele arbejdsdagen.
Skift arbejdsstilling efter opgaven frem for klokken
En påmindelse på computeren kan hjælpe dig med at huske at ændre stilling. Den kan dog også dukke op midt i en samtale eller en krævende beregning. Et fast interval passer derfor ikke nødvendigvis til alle arbejdsdage. Du kan i stedet knytte skiftene til opgaver, du allerede udfører, så ændringen får en naturlig plads i arbejdet.
Brug eksempelvis disse anledninger til at ændre arbejdsform:
- Hæv bordet, når du gennemgår dagens kalender og korte beskeder.
- Sæt dig, når du skal arbejde med detaljer i et regneark.
- Forlad skrivebordet under en telefonsamtale, der ikke kræver skærm.
- Skift placering, når du begynder at læse et længere dokument.
Denne tilgang kræver, at dagen faktisk indeholder forskellige aktiviteter. Har du flere timers ensartet skærmarbejde, kan en diskret påmindelse stadig være nyttig. Prøv eventuelt et interval på 30 eller 45 minutter som en praktisk huskeregel, ikke som en sundhedsfaglig anbefaling. Justér rytmen, hvis den hele tiden kolliderer med arbejdet.
Stående arbejde eller en kort tur væk fra skærmen
At stå ved skrivebordet og at gå væk fra det er to forskellige valg. Når du hæver bordet, kan du beholde dokumenter, tastatur og skærm foran dig. Det passer til opgaver, som du gerne vil fortsætte med uden at skifte arbejdssted. Der skal stadig være plads til fødderne, og du skal kunne komme tæt nok på bordkanten uden at række efter musen.
En kort tur væk fra bordet indebærer derimod et skift i selve aktiviteten. Du kan hente vand, gå hen til en kollega eller tage en telefonsamtale et sted, hvor du ikke forstyrrer andre. Det passer dårligt, hvis du samtidig skal kontrollere tal eller skrive noter direkte ind i et system.
Brug ikke automatisk stående arbejde som erstatning for enhver pause. Hvis formålet er at komme væk fra skærmopgaven, hjælper det ikke blot at hæve bordpladen. Omvendt behøver du ikke afbryde arbejdet for at skifte fra siddende til stående, når udstyret er indrettet til det.
Bærbar computer eller separat skærm ved skiftende arbejdspladser
Den bærbare computer er nem at flytte mellem skrivebord, møderum og hjemmearbejdsplads. Men skærm og tastatur hænger fysisk sammen. Løfter du skærmen, løfter du også tastaturet. Lader du tastaturet blive på bordet, sidder skærmen tilsvarende lavt. Du kan altså ikke indstille delene hver for sig, hvilket begrænser mulighederne, når du arbejder samme sted i længere tid.
En separat skærm eller en holder til den bærbare kombineret med eksternt tastatur og mus giver mere frihed til at placere udstyret. Til gengæld kræver løsningen bordplads, tilslutning og lidt mere opsætning. På et lille hjemmekontor kan en kompakt holder være lettere at finde plads til end en ekstra skærm med stor fod.
Skifter du ofte arbejdssted, bør du også overveje, hvad du reelt vil transportere. Et let tastatur og en mus kan ligge i tasken, mens en fuld skærmopsætning normalt bliver stående. Sammenlign den enkle, flytbare løsning med en fast arbejdsstation ud fra, hvor længe og hvor ofte du bruger hvert sted.
Personlig indstilling eller fælles løsning på kontoret
Ved et personligt skrivebord kan du lade skærmhøjde, stol og udstyr stå som indstillet fra dag til dag. Det sparer tid, men kan også betyde, at du sjældent overvejer at ændre noget. På en fælles arbejdsplads er situationen omvendt. Her må du regne med, at den forrige bruger har haft en anden højde og andre præferencer.
Fælles borde bør derfor være enkle at justere. Synlige betjeningsknapper og en kort forklaring på stolens funktioner er ofte mere anvendelige end mange indstillinger, som ingen får brugt. Hvis bordet har hukommelsesfunktion, skal kollegerne vide, om de gemte indstillinger er personlige eller fælles. Ellers kan de skabe mere forvirring end hjælp.
Notér eventuelt din foretrukne bordhøjde til siddende og stående arbejde. Brug tallene som udgangspunkt, ikke som en facitliste, da sko, stol og opgave kan kræve justeringer. På fælleskontoret skal der desuden være fri plads omkring bordet, så højdejusteringen ikke trækker i kabler eller får bordpladen til at ramme opbevaringsmøbler nedenunder.
Afprøv udstyret, før du køber mere
Er budgettet begrænset, er det nærliggende at sammenligne priser først. Begynd hellere med at undersøge, hvad der konkret begrænser dine muligheder. Er bordet for højt, mangler skærmen justering, eller bliver du siddende, fordi alle opgaver er samlet samme sted? Svarene peger på forskellige løsninger. En ny stol ændrer eksempelvis ikke et skrivebord, der står i en upraktisk højde.
Lav en enkel afprøvning over en arbejdsuge. Notér, hvilke opgaver du udfører siddende, hvilke du prøver at udføre stående, og hvornår du forlader bordet. Skriv også de praktiske forhindringer ned. Det kan være et for kort skærmkabel, et bord, der er besværligt at justere, eller en stol, der ikke kan komme ind under bordpladen. Noterne giver et konkret grundlag for at vurdere mulige indkøb.
Ved køb af et hæve-sænkebord kan du bede om oplysninger om højdeinterval, løftekapacitet og betjening. Skal du købe en stol, kan du undersøge sædemål, justeringsmuligheder og vilkår for afprøvning. Kontrollér også levering, montering og returvilkår, før du bestiller udstyr, der kan være besværligt at pakke ned igen.